Nakkefilet som osso buco
Nakkefilet som Osso Buco
"

Nakkefilet som Osso Buco

Opskrift af:
3 og en halv timer
Antal personer: 4
Nakkefilet som Osso Buco med bagt kartoffelmos med trøffelolie eller Parmesan-ost - nydes med en god vin.
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 1,2 kg nakkefilet, afpudset
  • 1 stort løg
  • 4 fed hvidløg
  • 2 gulerødder
  • 2 persillerødder
  • 4 stilke bladselleri
  • 1 ds. flåede tomater
  • 3 dl kalvefond
  • Frisk timian

Cremolata: 2-3 fed finthakket hvidløg, 1 håndfuld hakket persille og revet citronskal af 1 citron.

Fremgangsmåde

Skær nakkefileten ud i 4 store skiver. Vend dem i hvedemel krydret med salt og friskkværnet peber. Brun dem godt på en pande i halv olie og smør. Tag dem af panden og læg dem i en bradepande eller et ildfast fad. Rengør alle grøntsagerne og hak dem fint i en hurtighakker.

Rist grøntsagerne af på panden og fordel dem over kødet. Hak de flåede tomater fint og kog panden af med dem og kalvefonden. Hæld den over kødet og fordel friske timiankviste over. Dæk bradepanden over med stanniol og stil den i en forvarmet ovn i 3 timer ved 175 grader. Anret kødet med grøntsagssauce over og drys med Cremolata.

Tilbehør: Bagt kartoffelmos med trøffelolie eller Parmesan-ost. Råkostsalat med hvidkål, gulerødder og æbler i tynde strimler med citronsaft, honning, lidt dijon-sennep og olivenolie.