- 86 40 44 44
- Fri fragt fra 699,- eller ved 6 fl.
Maurizio Alongi Società Agricola
Maurizio Alongi er en særlig personlighed i Chianti, der i mere end 30 år - som konsulterende ønolog - har hjulpet andre producenter på vej med at producere kvalitetsvine i Toscana. Efter mange års søgen efter unikt beliggende marker i Chianti lykkedes det ham at anskaffe disse særlige parceller, som han nu (siden 2015) har drevet efter hysterisk nænsomhed som et "nørdeprojekt."
Maurizio laver nemlig kun ÉN vin fra sølle 1,3 ha på på den sydvendte Barbischio-mark i den mere "bush-agtige" udkant af den østlige del af Gaiole. Nærmere betegnet er der faktisk tale om to tætbeliggende, sandstensholdige parceller (Poggio di Barbischio og Sabbie di Barbischio) beliggende i ca. 450 m. højde, som er omkranset af skov og beplantet med 30-40 år gamle vinstokke.
Her køres med stærkt begrænsede høstudbytter (26-27 hl/ha) med en særdeles beskeden produktion til følge, hvilket da også afspejles i vores allokering, som er uhyre begrænset.
Kort sagt - Kult-Chianti, som bør opleves.
'Du kan lige så godt lære navnet. Enten Alongi eller Barbischio...'
- René Langdahl, Gastro
Kort og godt om Maurizio Alongi Società Agricola
OmrådeChianti Classico, Italien
Winemaker:
Maurizio Alongi
Primære drue:
Sangiovese
Område:
Gaiole, Chianti Classico
https://www.maurizioalongi.it/