Weingut Malat

Kremstal

Weingut Malat

Weingut Malat er historien om et mere end 300 år gammelt vinhus fra Kremstal, hvor unge Michael Malat - nu i 10. generation - fører familiens stolte traditioner videre med ønsket om at lave naturlige, terroirtro vine med elegance og finesse.

Vi er i regionen Kremstal. Vineriet er beliggende ved byen Palt lige syd for floden Danube (Donau). Her dyrker Malat deres 45 ha vinmarker efter økologiske principper. Jordbunden varierer mellem ler og kalkstenprægede af slagsen i dalen, mens den ved bjergene består af det næringsfattige Loess, som tvinger vinstokkene til at grave dybt efter nærring.

Malats markbesiddelser tæller fornemme af slagsen på Steinbühel, Silberbichel og Pfaffenberg, som alle er klassificeret som Erste Lage. Derudover parceller på Höhlgraben, Leukuschberg, Am Zaum, Hochrain, Satzen og Zistel.

Selvom den økologiske tilgang har eksisteret i mange år, har man dog først for nylig valgt at blive økologisk certificeret, hvorfor det snart kan fremgå af etiketterne.

Derudover har man en særdeles naturlig tilgang til vinificeringen. Fokus er på det hårde arbejde i marken med manuel høst (lave høstudbytter), spontangæring og næsten udelukkende lagring på neutrale fade.

Malats vine er ensbetydende med rene, ærlige og særdeles terroirtro vine. Noget, som anmelderne de seneste år virkelig er begyndt at tiljuble. For både The Wine Advocate, Falstaff og Wine Enthusiast har endelig bemærket Malat. Og i 2021 modtog Malats Riesling Steinbühel 2019 en flot andenplads blandt ca. 5.000 vine, da vinmagasinet Vinum skulle kåre Æstrigs bedste vine!

"The Malats know how to master the entire range perfectly, from light white wines to complex red wines."
- Falstaff

Læs mere

Kort og godt om Weingut Malat

Område
Kremstal, Østrig

Område:
Kremstal

Winemaker:
Michael Malat

Druer:
Grüner Veltliner
Riesling



https://www.malat.at/
7 vare(r)
Side 1 af 1
Produkttype
Pris
Smag
Passer til
Årgang
Drue