Luxury scones
Luxury scones
"

Luxury scones

Opskrift af:
35 minutter
Antal personer: 8
Disse scones er skønne til brunch, til high tea og helt og aldeles udsøgte som dessert fyldt med flødeskum og friske sukkermarinerede jordbær. Min mor lavede altid en fedtfattig version til vores eftermiddagsmad, gerne drysset med sukker og kanel, inden de blev bagt. Ahh, de søde barndomsminder…
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 280 g hvedemel
  • 50 g sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 2 tsk. bagepulver
  • 75 g saltet, koldt smør (eller tilføj en knivspids salt)
  • 1 æg
  • ½ dl mælk
  • 1 dl fløde 38 % (eller kærnemælk/mælk til den fedtfattige version)
  • Mælk til pensling

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 190 grader. Rør alle tørre ingredienser (mel, sukker, vanilje, bagepulver) i en stor skål. Skær den kolde smør i små tern, og kom ternene i melblandingen. Rør og smuldr smørstykkerne med melet (gerne mellem hænderne), indtil det ligner krummer. Det skal gøres hurtigt, på så kort tid som muligt, da smørret ikke må blive for blødt.

Pisk ægget let i en lille skål, og rør mælk og fløde i. Hæld æggeblandingen i den store skål med mel/smørblandingen, og rør, indtil du lige akkurat former en dej, der hænger sammen. Her er det igen meget vigtigt at røre så let som muligt for at få luftige scones.

Tag dejkuglen, og flad den ud med hånden til en cirkel, ca. 4 cm høj. Sæt den på en bradepande dækket med bagepapir, og del dejen i 8 trekanter. Skub trekanterne lidt væk fra hinanden, og pensl toppen af hver med lidt mælk.

Bag i ca. 20 min, til de ser flot gyldne ud. Servér dem gerne lune.