Konfirmandens køkken
"

Konfirmandens køkken

Opskrift af:
Appetizers – hapser – tapas til konfirmationen

Familie og venner samles til den store fest til stor tag-selv-buffet, som mor selv har lavet, eller måske har hun købt sig til lidt hjælp udefra. Dessertkagen er også på plads, men hvad har konfirmanden selv stået for og kan høste æren af? Det kunne være disse enkle, men lækre starters, som konfirmanden selv har været i sving med at fremstille.
Udskriv opskrift

Fremgangsmåde

Små nye kartofler med rygeostecreme og radiser
Små nye kartofler koges og halveres. Rygeost røres med creme fraiche og finthakket purløg og sprøjtes op på kartoflerne og dekoreres med en tynde radiseskiver.

Langtidsbagte blommetomater med Mozzarella og basilikum
Blommetomater halveres, krydres med salt og peber og bages i ovnen i 2-3 timer ved 90 grader og afkøles derefter. Læg et frisk blad basilikum på hver tomat og en lille Mozzarella-kugle på hver.

Rugbrødscrouton med tunmousse og cornichons
Rugbrød udstikkes med et lille glas og ristes i ovnen i 5 min. ved 200 grader. Tun røres med lidt creme friache, citronskal og hakket dild og sprøjtes op på rugbrødcroutonerne. Pynt med en halveret Cornichon (drueagurk).

Wraps med flødeost, krydderurter og røget laks
Tortillas (gerne med krydderurter) smøres med en flødeost rørt med hakket røget laks, citronskal, dild og purløg. Rulles stramt sammen og skæres i tynde skiver. Kan også laves med skinke eller bare med flødeosten.

Spansk omelet med peberfrugt og Chorizo-pølse
Revet kartoffel og løg ristes på panden og overhældes med æggemasse. Bages færdig til en tynd æggekage. Afkøles og skæres i små firkanter, ca. 2x2 cm. Et stykke ristet peberfrugt og en skive Chorizo-pølse sættes på med en tandstikker.