Fyldte pigeon-æbler
Fyldte pigeon-æbler
"

Fyldte pigeon-æbler

Opskrift af:
75 minutter
Fyldte pigeon-æbler med andelever og portvin. Perfekt til julemaden.
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 6 pigeon æbler
  • 200 g andelever
  • 1 lille løg
  • 1 lille madæble
  • 1 fed hvidløg
  • Lidt rosmarin
  • 1 dl portvin
  • Salt og friskkværnet peber
  • Evt. fløde og smør

Fremgangsmåde

Rens andeleveren for hinder og sener. Pil og hak løg og hvidløg fint. Skræl madæblet og skær det i små tern. Svits løgene med rosmarin i lidt olie, kom æbleternene og andeleveren ved og steg det let. Hæld portvinen ved og lad det koge ind ved dæmpet varme. Krydr med salt og friskkværnet peber. Kom andeleverblandingen i en hurtighakker og kør det til en jævn masse. Tilsæt evt. lidt fløde eller smør. Vask pigeon-æblerne og skær toppen af med stilken på. Udhul æblet uden at stikke hul igennem. Fyld andelever-cremen i æblet, læg æble-låget på og stil dem i en smurt bradepande. Stænk med lidt ekstra portvin og bag æblerne i ovnen i ca. 10 min. ved 200 grader lige inden servering.

Find flere inspirationsvarer i vores store udvalg af vine.