- 86 40 44 44
- Fri fragt fra 699,- eller ved 6 fl.
Damien Pinon
Er man på udkig efter Chenin Blanc med strålende frugt, pirrende syre og tydelig typicitet fra Vouvrays epicenter, så er det Damien Pinon, man skal kigge mod!
Vouvray er en del af det indre Loire og ligger på den nordlige bred af Loire-floden, nær Tours i Touraine-distriktet. Vinene fra Vouvray er baseret på ren Chenin Blanc, en drue, der trives særligt godt i den ekstremt kalkholdige jordbund, Tuffeau. Chenin Blanc opnår her en perfekt balance med florale aromaer, et genkendeligt strejf af honningduft og en stringent syre – elementer, der gør det muligt at fremstille vine, som spænder fra søde til knastørre – fra stille til mousserende.
I Vouvray kender man Chenin Blanc under synonymet Pineau de la Loire.
Pinons portefølje rummer alle facetter af Chenin Blanc – en sand Chenin-mester!
I spidsen står Damien Pinon og hans hustru Ingrid, som sammen fører familiens traditioner videre. Familien Pinon har gennem tre generationer haft base i Vernou-sur-Brenne, hvor de råder over 32 ha med Vouvrays stolthed: Chenin Blanc. Vinmarkerne er i gennemsnit 30 år gamle og dyrkes efter økologiske principper, hvilket i 2023 resulterede i en økologisk certificering.
Produktionen foregår med stor respekt for druens karakteristika, hvilket fremhæves i både de stille og mousserende vine. Noget af det, Damien Pinon praktiserer for sine stille vine, er at lade dem lagre "sur lie" (på bærmen) med jævnlig omrøring. Det giver vinene en cremet mundfølelse, som komplementerer den sprælske syre og de florale noter.
For de mousserende vines vedkommende har man valgt ikke at anvende betegnelsen Crémant de Loire, da denne tillader brug af forskellige druesorter og blot kræver 12 måneders flaskelagring. I stedet benytter man AOC Vouvray, hvor der udelukkende må anvendes Chenin Blanc til de mousserende vine.
Kort og godt om Damien Pinon
OmrådeLoire, Frankrig
Primære drue:
Chenin Blanc
Økologisk certificeret
Winemaker:
Damien Pinon
Appellation:
Vouvray
https://www.damienpinon.com/en/
