Couscous-salat
Couscous-salat
"

Couscous-salat

Opskrift af:
25 minutter
Antal personer: 5
Tilbage i 2006 havde min svigerfar hjemmelavet tørret couscous med hjem fra en rejse til Algeriet – og da begyndte jeg at eksperimentere. I dag er det nemt at finde couscous i supermarkederne. Her er en sund og nem salat med olivenolie og alt det, du har lyst til at tilføje. Perfekt til frokost, picnic eller salatbord.
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 250 g couscous (gerne fuldkorns)
  • 2 dl koldt vand
  • 5 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. citronsaft
  • 1 tsk. salt
  • ½ tsk. peber

Fremgangsmåde

Forslag til fyld:
Tomater i tern, god cremet fetaost i tern, avocado i tern (dryp lidt citronsaft over, så de ikke bliver brune), persille, basilikum, sorte eller kalamata oliven, ristede pinjekerner eller græskarkerner, rucola- eller babyspinat. Evt. soltørrede tomater. Tænk i farver, og hvad du har i køleskabet.

Ekstralækre ingredienser kunne være:
Saltede cashewnødder, bagte røde pebre, rejer, grillede artiskokker i stykker, tørrede abrikoser, æble- og skinke i tern. Hvis det skal være fint, så prøv med grillede kyllingestykker (fx kyllingeinderlår), som du anretter pænt på toppen af salaten.

Hæld couscous, vand, olivenolie, citronsaft, salt og peber i en skål. Rør rundt, og lad det stå 10-15 min. Jeg plejer at komme de friske tomater i med det samme, så saften trækker ud i grynene. Couscous må ikke være knasende, men heller ikke for blød.

Kom alle grøntsager, krydderier m.m. i, og rør godt. Bedst at spise samme dag.