- 86 40 44 44
- Fri fragt fra 699,- eller ved 6 fl.
Ingredienser
- 750 g store kammuslinger
- ½ kop tør hvidvin
- 3 skalotteløg finthakket
- 250 g champignoner i skiver
- Saft af ½ citron
- 1 spsk. frisk persille
- ½ tsk. timian
- 1 laurbærblad
- Salt og peber
- 2/3 kop fløde (evt. lidt mere, så der er tilpas med væske)
- 1 smørbold lavet af 2 spsk. smør med 1 spsk. mel
- 2/3 kop revet gruyere ost
- 4 individuelle ildfaste serveringstallerkener
- 1 stykke bagepapir
- Lidt smør
Tilbehør: Flutes
Fremgangsmåde
Hav alle ingredienser klar. Smør en kold pande. Kom hvidvin, kammuslinger, skalotteløg, champignon og alle krydderurter i panden. Tilsæt salt, peber og citronsaft.
Klip et stykke bagepapir i en cirkel, som er lidt større end selve pandens overflade, og smør det runde stykke bagepapir. Placér den smurte side ned mod alle ingredienserne i panden. Sæt panden på stærk varme og lad væsken koge i ca. 3 min. Fjern panden fra varmen og lad den hvile i 15 min. med bagepapiret på.
Drik et glas hvidvin sammen med gæsterne imens.
Sæt ovnen til grill. Fjern kun kammuslingerne og fordel dem i serveringstallerkenerne. Varm panden i nogle minutter, til væsken er reduceret lidt. Tilføj fløden og smørbolden. Rør godt, indtil saucen bliver tykkere, og smag til. Sluk for varmen. Fordel saucen med champignoner i portionstallerkenerne oven på kammuslingerne. Kom revet ost på og gratinér i ovnen, til osten er lidt gylden.
Servér med det samme med flutes og et glas hvidvin eller mousserende vin til.
Ekstrainfo: Bagepapir over panden sørger for, at ingredienserne smørdamper jævnt uden at samle for meget kondensvand.