Viñedos del Contino

Viñedos del Contino

Rioja Alavesa

Viñedos del Contino

Contino er et af Riojas traditionsrige tophuse, som siden 70’erne har lavet elegante Rioja-vine fra den nordlige og mest kølige del af Rioja, Rioja Alavesa.

Rioja Alavesa er den mindste og højest beliggende sub-region i Rioja. Regionen opdeles af Ebro-floden mod syd og Sierra Cantabria-bjergene mod nord, hvor sidstnævnte beskytter vinmarkerne mod de kolde vinde fra nord.

Vinene fra Contino er stilmæssigt langt fra den overekstraherede og ofte meget fadprægede vinstil, som Rioja også er/har været berygtet for. Nej, Contino er at betegne som langtlevende ”old-school-Rioja”, som nærmere rammer vinnyderen med hang til saftige, rødfrugtede vine med balance og kompleksitet.

Tradition og innovation går hånd i hånd hos Contino. For godt nok laver man vinene efter gammeldags principper fra deres flere hundrede år gamle bygninger. Men bygningerne er i 2008 blevet top-moderniseret til nutidens standarder, så faciliteterne er helt up-to-date.

Continos super-sællert er deres Reserva, som der afhængigt af årgangen produceres et par hundrede tusinde flasker af, mens de andre kun produceres i begrænsede mængder. Dette tæller Gran Reserva, Garnacha, Graciano, deres Viura-dominerede hvidvin og den mere sjældne Viña del Olivo, der kommer fra en lille parcel (af samme navn) beliggende omkring et ca. 700 år gammelt oliventræ.

Læs mere

Kort og godt om Viñedos del Contino

Område
Rioja Alavesa, Spanien

Område:
Rioja Alavesa

Primære druer:
Tempranillo
Garnacha
Graciano

Vinmager:
Jorge Navascués



https://www.cvne.com/en/tp-bodega/contino/
8 vare(r)
Side 1 af 1
Produkttype
Pris
Smag
Passer til
Årgang
Drue