Canadisk apple crumble
Canadisk apple crumble
"

Canadisk apple crumble

Opskrift af:
1 time
Antal personer: 8
Jeg er vokset op i Canada, og der er efteråret, ligesom i Danmark, præget af desserter med æbler. Her er en af mine yndlingsdesserter: æblecrumble - og den er bare så meget comfort food. Meget nem at lave og smager helt perfekt, serveret lun med creme fraiche eller vaniljeis - og selvfølgelig et glas desserthvidvin til.
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 6-7 mellemstore friske røde æbler (evt. madæbler)
  • 1 spsk. citronsaft
  • 85 g hvedemel
  • 85 g havregryn
  • 0,5 dl ahornsirup
  • 100 g brun farin
  • 1 knivspids salt
  • 100 g koldt smør

Fremgangsmåde

Varm ovnen til 190 grader.

Skræl æblerne og skær dem i skiver/både. Kom dem i et ildfast fad (de behøver ikke ligge pænt) og dryp med citronsaften. Hæld ahornsirup over æblerne.

Rør i en stor skål mel, havregryn, brun farin og salt sammen. Skær smørret i små stykker og kom det i melblandingen. Skær/hak nu smørret med to knive (og evt. lidt med hænderne til sidst), indtil det ligner en crumble (smuldredej).

Dæk æblerne med crumble-blandingen og tryk den lidt ned i. Bag uden at dække i ca. 40 min., indtil crumblen er blevet flot gylden. Du kan godt lave kagen i forvejen og lune den lige før servering.

Serveres lun med creme fraiche eller vaniljeis.

Alternativ: Crumble-blandingen kan med fordel også bruges til andre frugter, fx skovbær, pærer, blommer, ferskner, kirsebær eller en blanding af frugterne. Bare du har et godt tykt lag frugt i fadet.

Har du ingen ahornsirup, kan du erstatte den med yderligere 50 g brun farin.

Tip 1: Har du lyst til at dryppe et par spsk. brandy/cognac eller calvados på frugterne til en adults-only-version, er det helt fint.

Tip 2: Prøv at komme lidt hakkede mandler i crumble-blandingen. Mmm!

Til denne ret anbefaler Cecilia: