- 86 40 44 44
- Fri fragt fra 699,- eller ved 6 fl.
Udskriv opskrift
Ingredienser
- 200 g perlebyg (perlespelt og perlerug kan også bruges)
- 200 g blandede svampe
- Tilsvarende mængde tørrede svampe er også velegnede. Husk at udbløde dem godt i kogende vand inden, og brug lidt af svampevandet i suppen. Det giver ekstra smag.
- 1 stort løg
- 2 fed hvidløg
- 1 stort fast æble
- 2 dl æblemost
- ½ l hønsebouillon
- 50 gr. smør
- 100 g revet tør ost, fx Comté eller Emmentaler
- Grofthakket bredbladet persille
Fremgangsmåde
Pil og hak løg og hvidløg fint. Skyl perlebyggen i koldt vand. Rens og snit svampene i små stykker. Skær æblet i små tern med skrællen på. Bring hønsebouillonen i kog.
Svits så løgene i lidt olie, kom perlebyggen på og svits, til olien er opsuget. Hæld æblemosten på og lad den koge næsten væk. Dæmp varmen og hæld så den kogende hønsebouillon på lidt ad gangen. Rør jævnligt i gryden og lad den koge ca. 20 min., til den har suget al bouillon og har en blød grød-agtig konsistens.
Rist svampene i lidt olie på en pande og tilsæt dem til byg-ottoen. Smag til med salt og peber. Lige inden servering vendes æbletern, smør og revet ost i. Drysses med persille.