- 86 40 44 44
- Fri fragt fra 699,- eller ved 6 fl.
Estévez Bodegas Y Viñedos
Estévez Bodegas y Viñedos er et af de mest spændende nyere projekter i Bierzo – født ud af en families hjemkomst til Valtuille de Abajo. Efter generationer i eksil i Mexico vendte Helios Estévez og hans fire børn tilbage for at genetablere familiens historiske vinmarker, hvor de ældste stokke i dag er over 90 år gamle. Her på de skråninger, 400-600 meter over havet, dyrkes primært Mencía og Godello på ler- og sandholdige jorde, som giver vine med rankhed, friskhed og stor præcision.
Det store gennembrud kom i 2021, da César Márquez Pérez – nevø til Bierzos ikon Raúl Pérez og allerede kendt som en af områdets forgangsmænd – overtog ansvaret i kælderen. Med erfaring fra både sit eget projekt og vinificeringen af vinene fra Castro Ventosa har César tilført Estévez en ny æra: væk fra de tunge, fadprægede og alkoholrige udtryk og ind i en stil med klarhed, balance og finesse.
Resultatet er vine, der aldrig er alkoholtunge - og som fremstår kølige, elegante og mineralske, men samtidig dybt forankrede i Bierzo tradition.
"A far cry from the previous style... a name to follow."
– The Wine Advocate
Med ca. 70.000 flasker årligt og en portefølje, der spænder fra levende, frugtige Mencía-vine til dybt seriøse af slagsen samt komplekse Godello-vine, placerer Estévez sig nu som en af de mest dynamiske producenter i Bierzo.
Kort og godt om Estévez Bodegas Y Viñedos
OmrådeBierzo, Spanien
Område:
Bierzo
Winemaker:
Cesar Marquez
Primære druer:
Menzia
Godello
https://estevezbodegas.com/