- 86 40 44 44
- Fri fragt fra 699,- eller ved 6 fl.
Ingredienser
- 4 tykke t-bone, i-bone eller ribeye (marmoreret oksefilet) af højeste kvalitet
- Havsalt
- Friskkværnet sort peber (gerne groft)
- Ekstra jomfruolivenolie til at pensle kødet med 3-4 gange
- Kviste af frisk rosmarin (eller timian), sådan ca. 10 cm lange
- 1 saftig citron delt i 4 både
Ingredienser til salaten:
- 1 bakke rucolablade
- 1 fed hvidløg
- 1 god sjat (3-4 spsk.) ekstra jomfruolivenolie
- Nogle dråber Aceto Balsamico (balsamicoeddike)
- Lidt havsalt
Tilbehør: varm ciabattabrød, ekstra jomfruolivenolie, havsalt
Fremgangsmåde
Tag kødet ud af køleskabet i god tid. Det må ikke være for koldt, når det kommer på grillen. Tænd grillen. Smag på vinen.
Vask og tør rucolablade og sæt til side. Lav dressingen direkte i salatskålen. Hak eller pres hvidløget og rør olivenolie, havsalt og balsamico i. Smag til med et rucolablad. Sæt til side.
Skil rosmarinblade fra stilkene og hak dem fint. (Gør det samme, hvis du bruger timian).
Pensl kødet godt med olivenolie og kom det på den opvarmede grill. Vent nogle minutter, før du vender kødet, så det får de flotte grillmærker, som er med til at give den dejlige grillsmag til kødet. Tilberedningstiden afhænger af kødets tykkelse, og om det skal være stegt rødt eller medium.
Rør rucolabladene i dressingen. Varm brødet. Nu skal alt og alle være klar ved bordet.
Tag kødet af grillen og arranger det på et stort fad og drys med havsalt, peber og rosmarin/timian. Servér det med citronbåde og ekstra jomfruolivenolie, som gæsterne kan dryppe på, som de lyster.
Nyd det hele.
TIP: du kan sætte krydderurterne i en lille skål ved siden af, så man selv kan vælge, om man vil komme dem på eller ej.
Har du en stor peberkværn, kan du tage en runde og give et drys friskkværnet peber til dem, der har lyst til det.
Til bistecca alla fiorentina (steak florentine) anbefaler vi:
619,00 DKK
399,00 DKK
209,00 DKK
219,00 DKK
139,95 DKK
219,00 DKK
399,00 DKK
469,00 DKK
399,00 DKK