- 86 40 44 44
- Fri fragt fra 699,- eller ved 6 fl.
Weingut Bickel-Stumpf
Da Matthias Stumpf i 2011 vendte hjem fra vinuniversitetet i Geisenheim for at overtage roret sammen med sine forældre, var det ikke alle, der havde øjnene rettet mod det lille familiehus i Frickenhausen. Franken var - og er stadig - mest kendt for de store navne i Würzburg og omkring Escherndorf.
Men som vi har set det hos andre af Tysklands "new wave"-producenter, har kombinationen af ungdommelig energi og respekt for tradition løftet Weingut Bickel-Stumpf ind blandt Frankens absolutte top. De senere år har både Vinum, Eichelmann og Gault Millau markeret vingården som én af Frankens mest spændende stjerneskud - og også internationalt er anmelderne begyndt at lægge mærke til husets stringente, mineralske og elegante Silvaner- og Riesling-vine.
Bickel-Stumpf har fordelen af at eje parceller på nogle af områdets mest ikoniske marker - bl.a. Frickenhäuser Kapellenberg og Thüngersheimer Johannisberg. Begge marker er præget af den kalkrige muschelkalk, som er Frankens signatur - og som giver vinene deres ranke struktur, mineralske dybde og salte elegance.
Vingården blev grundlagt i 1976, da to veletablerede familier - Bickel fra Thüngersheim og Stumpf fra Frickenhausen - slog deres vinmarker og ressourcer sammen. I dag råder familien over ca. 17 hektar, hvor Silvaner dominerer, men også Riesling spiller en vigtige rolle.
Produktionen er præget af stor respekt for naturen: der arbejdes med spontangæring, lav intervention i kælderen og minimal brug af ny eg, så vinene kan udtrykke deres oprindelse så rent som muligt. Det giver vine med en udtalt terroirtrohed, som i de bedste udgaver kombinerer intensitet med krystalklar præcision - noget, der har gjort dem til referencepunkter for moderne Franken-vin.
For vinelskere betyder det et særligt privilegium: at man stadig kan få fingrene i terroirdrevne topvine fra Franken til priser, som endnu ikke matcher husets stigende ry.
Kort og godt om Weingut Bickel-Stumpf
OmrådeFranken, Tyskland
Primære druer:
Silvaner
Riesling
Scheurebe
Winemaker:
Reimund og Matthias Stumpf
https://bickel-stumpf.de/