Vina Y Bodega Estampa S.A.
Vina Estampa ligger i Colchagua Valley i Rapel regionen syd-vest for Santiago i en afstand af 45 km fra Stillehavet. Regionen har et særligt godt ry for fyldige rødvine, da klimaet er perfekt for vindyrkning med varme, tørre somre, der giver meget sunde druer. Havets nærhed giver kølige nætter, hvilket bidrager til druernes syreindhold og koncentration. Vingården er bygget i 2000 og benytter al moderne teknologi. Filosofien bag Estampas vine er, at man ved at blande to eller flere druetyper opnår dybere farve samt større kompleksitet og smag.


