|
4 personer
Ingredienser: 5-600 gr. rødfiskefilet med skind 3 porrer 2 skalotteløg 2 spsk. kapers 1 spsk. revet citronskal Olie og smør til stegning Grovhakket bredbladet persille
Tilberedning: Rødfiskefileten rengøres for evt. skæl og ben. Skæres i passende couvert-stykker og tørres i et viskestykke. Varm en god teflonpande op med et par spsk. olie. Læg fisken på med skindsiden ned og pres den let ned mod panden. Steg ca. 2 min. uden at vende fisken. Kom så et par spsk. smør på panden og steg videre yderligere 2 min. igen uden at vende den. Kryder med salt og friskkværnet peber og vend så fisken om og dæmp varmen. Lad den stege videre ca. 4 min. fisken er så klar til anretning.
Porrerne rengøres og den hvide del skæres i tykke skiver på ca 1½ cm. 4 stykker pr. pers. Gem den grønne del af porrene til en god porresuppe. Varm en teflonpande op med lidt olie og steg porrestykkerne på snitfladen et par min. på hver side. Kryder med salt og friskkværnet peber og tag dem af panden. Kom et par spsk. smør på panden og lad det bruse af. Rist finthakket skalotteløg og kapers hurtigt af i smørret. Kom lidt revet citronskal og evt. lidt citronsaft på og kom porrerne tilbage på panden for at varme.
Anretning: Anret på en varm tallerken. Fisken i midten og porrestykkerne rundt om. Fordel kapers og løgblandingen over porrerne og drys med persille.
Vinforslag: En god rosé eller kraftig hvid Rhône er perfekt.
|