Navarro Vineyards
Ted Bennett og Deborah Cahn kom til Anderson Valley i 1973 fra San Fransisco Bay Area, hvor de begge havde haft en karriere. Der var kun et par enkelte vingårde i dalen, og jorden kunne købes for en slik. De byggede selv den smukke vingård af redwood-træer, og deres tasting room er meget velbesøgt, da det ligger kun et par timers kørsel fra San Fransisco, og i bedste amerikanske stil er det muligt at nyde sin picnic på terrassen med udsigt til vinmarkerne. Anderson Valley ligger i Mendocino County kun 10 km fra Stillehavet, og de kølige nætter giver perfekte betingelser for vindyrkning. Vinene fra Navarro er på vinkortet på stort set alle de kendte restauranter i Californien.


