Elio Grasso
I Barolo distriktet – tæt ved Monforte d’Alba - ligger Elio Grasso. Bedre beliggenhed kan man ikke ønske sig, ikke blot på grund af udsigten, som er formidabel, men også på grund af jordbunden, som giver mulighed for produktion af fremragende vine. I dag drives vingården af far og søn. Alle markerne dyrkes som enkeltmarksvine undtagen i de år, hvor høsten er middelmådig. Vingården fremstår i dag på alle områder som et mønsterbrug. I 2002-udgaven af Italiens mest kendte vinguide Gambero Rosso fik vingården den ære at få sin top Barolo, Runcot, 96 udnævt til ”Wine of the Year”. Denne hæder tilgår som navnet siger kun én vin i Italien. I 2003-udgaven får en af deres andre Barolo’er 3 glas. En absolut topproducent.


